Brændgaards Hede

billede4 Siden vinteren 2008 har vi på Ringkøbing-Skjern Museum undersøgt en befæstet landsby fra den tidligste jernalder. Lokaliteten blev fundet i forbindelse med en arkæologisk forundersøgelse forud for en planlagt skovrejsning nær Torsted i Vestjylland. Ved forundersøgelsen blev der konstateret et komplekst system af de såkaldte hulbælter. Da det var første gang flere hulbælter var konstateret på samme sted, valgte museet for egen regning at lave udvidet prøvegravning, som dog med tiden udviklede sig til en egentlig fladeudgravning. Som undersøgelsen skred frem stod pludselig klart at hulbælterne omgav en mindre landsby fra den allerældste jernalder.

Hulbælter kendes fra i alt 18 lokaliteter i Danmark, næsten udelukkende i Midt- og Vestjylland. Der er tale om en relativt ”ny” fundgruppe i jernalderforskningen. Ganske vist blev der fundet et hulbælte allerede i 1960erne ved Grøntoft, blot 11 km fra Torsted. Men de mange huller var vanskelige at forklare, og derfor fik anlægget en noget stedmoderlig behandling i forskningen. Frem til 1999 fremkom yderligere to anlæg, som heller ikke nød nogen større opmærksomhed. Men med udgravningen af Lystbækgård-hulbæltet, 5 km nord for Torsted, og med fundet af en række anlæg bl.a. ved Holstebro, stod det klart at hulbælterne fortjente større opmærksomhed.

Funktionen af hulbælterne har de senere år været omdiskuteret og flere tolkningsforslag har været fremført. Alt peger dog i retningen af, at der er tale om forsvarsanlæg, som stemmer overens med de ulvegrave, som Cæsars tropper anvendte ved belejringen af Alesia år 52 f.Kr. I 6-8 rækker har man gravet huller i lange bælter på 3-4 meters bredde. Hullerne har været åbentstående og måske været dækket med grene og kvas. I hullerne har der måske, måske ikke, stået tilspidsede pinde. Derved har hulbæltet virket mobilitetshæmmende for en fremstormende hær eller gruppe af krigere. Hulbælterne er først og fremmest anlagt i lige linjer på tværs af naturlige færdselskorridorer i landskabet, men har også som udgravningen ved Brændgaards Hede viser, omgivet landsbyer.

I februar 2008 fortsatte Ringkøbing-Skjern Museum undersøgelserne ved Brændgaards Hede. Undersøgelsen blev muliggjort af Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond. Ved undersøgelsen lykkedes det at afgrænse landsbyen og forsvarsværkerne omkring. En anden erkendelse var, at pladsen var overhængende truet af almindelig pløjning, ligesom en del af pladsen ville blive dybdepløjet i forbindelse med fornyelsen af læhegn.

På denne baggrund besluttede Kulturarvsstyrelsen i april 2008 at finansiere en totalundersøgelse af lokaliteten.  Udgravningen af denne foreløbigt enestående jernalderlandsby rummer væsentlige nye iagtagelser, som bidrager med nye erkendelser vedrørende den ældste jernalder i Danmark.. Det vil derfor blive tilstræbt at publicere resultaterne snarligst.

Comments are closed.